We use cookies - they help us provide you with a better online experience.
By using our website you accept that we may store and access cookies on your device.

Hvad jeg har lært efter en lang pause?

Denne artikel er 100% subjektiv, den omhandler de ting jeg har lært efter mit comeback i Hattrick. Jeg håber og tror, at der er andre ligesom jeg der beslutter at vende tilbage. Om I kan bruge den artikel til noget, kan jeg desværre ikke garantere. Hvis I ikke gider læse det hele, så spring ned til de fem pointer jeg fremhæver.

Jeg fik mit første hold 19-10-2004 mens jeg gik på efterskolen. En af mine venner fik overtalt mig og en tredje til at starte et hold, i dette tekstbaseret univers. Vi var alle fans af Football manager og da vi vænnede os til ventetiden, var vi hooked. Det var en tid med meget skilltrading fra min side, jeg levede og åndede for at poppe spillere og tjene penge, for på den måde at kunne klare mig godt sportsligt. Vi kom ind på en side der hed Holtrick (Hattick.org og Hol.dk) hvor vi lærte rigtig meget fra 3-4 rutinerede HT-spillere. Med tiden faldt de to andre af mine venner fra, men jeg fortsatte. På gymnasiet fik jeg overtalt en af mine venner til at starte og fik på den måde genantændt min glæde ved spillet.

I 2014 fik en datter, tiden og lysten til HT var der ikke længere. Det lykkes mig dog at huske at logge ind, af og til, de næste to år. Sommeren 2016 kunne jeg dog ikke mere. Interessen var væk og en vis ligegyldighed var indtruffet. Jeg forsøgte kortvarigt at starte holdet op igen, grundet noget af HT-marketing i 2017, men det hold kun et par måneder.

Den 15. maj 2021, 11 dage efter min fødselsdag ramte HT igen mit sind og jeg tænkte det var tid til at gøre et forsøg mere. Jeg kendte rutinen med at få solgt spillere, køb en anstændig træner og opsætte en plan for træning. Alligevel var et ugentlig login rigeligt. På grund af den nye liga-chat gik det dog op for mig, at to af mine konkurrenter var i samme situation. De havde spillet tidligere og begyndt igen efter en lang pause. Det og lidt succes på banen fik genantændt min lyst og jeg var hooked på ny. Det sidste halve år har jeg brugt rigtig lang tid online, også selvom der ikke sker en skid. Det kan jeg tydelig huske fra min opstartsperiode og mange af jer kan sikker genkende dette.

Jeg græder stadig over jeg ikke holdt mit hold i live. Jeg ved ikke om jeg har decideret dummet mig med mit nye, men spillet har ændre sig og det vil jeg ud fra mit perspektiv prøve at redegøre for.

Butik:
Jeg har været supporter i rigtig mange år, ikke på grund af fede features men fordi jeg gerne ville støtte spillet. Lidt ligesom da Netflix blev lanceret. Jeg synes priserne er groteske og det ironiske er, at jeg betalte glædeligt på SU dengang, men nu med fuldtidsjob og langvideregående uddannelse, nej tak.

Layout:
Det kræver nogle kliks at finde frem og tilbage i den nye menu. Hvor f… finder jeg træneren? Hvor kan jeg se min holdånd og selvtillid? Hvad er Ladder og Holdanalyse? Det værste har nok været sidste nævnte. Hele rækken med skills fra katastrofal til guddommelig har jeg kunne til bevidstløshed, også i pausen, men hvad nummer 11 lige præcis er, var straks værre. Jeg vil slet ikke starte med at fortælle om min oplevelse med Hattrick på mobilen.

Specialiteter:
Dengang jeg spillede, skulle dine angriber og fløje være hurtige og resten skulle være hovedstødsstærke. Du kunne til nøds forsøge dig med en uberegnelig, med højt niveau af pasninger.
Ikke blot er der blevet introduceret to nye specialiteter, der er også blevet ændret grundigt i hele systemet. En velkommen ændring hvis I spørger mig, men det værd at sætte sig ind i.

Transferlisten:
Som tidligere nævnt var skilltrading noget af det der fangede mig mest, men lige da jeg vendte tilbage var det tæt på jeg erklærede det dødt. Primært fordi jeg tidligere fokuserede på de skill niveauer der i dag er værdiløse. Efter noget tid, er jeg dog lykkes med at trade niveauer over udmærket og kan se at andre har succes med de lavere niveauer, så længe det er helt unge spillere:

Ungdomshold:
Lidt i samme båd, blev jeg fælt skuffet da jeg forventede at tjene gode penge på mine 17-årige acceptable talenter fra ungdomsholdet. Selv med utilstrækkelige sideskills og gode specialiteter har de vist sig værdiløse, til salg i hvert fald.

Det var de ting jeg kunne huske, der har sikkert været flere, men inden jeg helt vender mig til det ”nye” Hattrick så ville jeg gerne skrive det ned.

2022-02-18 13:31:01, 568 views

Link directly to this article (HT-ML, for the forum): [ArticleID=22625]

 
Server 071